mandag den 24. maj 2010

Dating sites og kvinderne man møder

Første alvorlige post.
Jeg meldte mig faktisk til et af de danske dating sites for en uge siden. Har brugt lidt tid på at finde rundt derinde og lære funktionerne at kende. Jeg vil med det samme sige at det site jeg har valgt er et af de mere etablerede.
Hvorfor mit valg?
Der var først og fremmest flere funktioner end der er på mange af de andre dating sites. Der er et større udvalg af kvinder og derfor også mænd. Sådan er det, spillets regler.

Nå, men nu til det spændende og til at starte med rimeligt grænseoverskridende.
Jeg skal skrive en profil. En profil hvad er det egentlig? Læser nogen af kvindernes. De fleste er faktisk rigtigt kedelige, men mange af dem ser søde ud. Må derfor gå ud fra, at kvinderne primært kan skabe kontakt på deres udseende. Det er jo ligesom i den virkelige verden. Kvinder har en fordel, ser de godt ud, så er vi mænd på. Længere er den ikke.

Nogen der ved, hvor mange kontakter en kvinde får på en dag?
Vil gerne vide det, for får hun over 100, hvad er så muligheden for at min mail til hende bliver læst?

Videre til profilteksten, hvad skal jeg egentlig skrive. Kigger lidt mere. Har jo allerede tastet min alder og andre standard data ind i min dating profil. Hvad mon hun kigger efter, hvad gør at hun lige vil kigge på min profil i stedet for en af de mange andre, der er derinde?

Skriver lidt tekst, er ikke helt tilfreds og går tilbage og retter den. Efter fire timer, har jeg nu fået skrevet et eller andet som jeg selv synes virker lidt interessant og måske faktisk lidt ved siden af mange af de andre mandeprofiler. Det er jeg nød til, ikke fordi jeg skal, men fordi at jeg godt kan lide at skille mig ud og for ikke at sælge 'katten i sækken', hvis nu et sødt kvindemenneske kiggede forbi og fik lyst til at skrive til mig.

Efter et par dage var der et par stykker, der havde været inde på min profil, men ingen havde skrevet til mig. Ok, det her går ikke så godt. Havde faktisk regnet med, at have min første date i hus allerede i dag. Men nej. Er blevet klar over at jeg er nød til at tage kontakt til dem, jeg synes er interessante. Stærkt provokerende.

Ok, fik så skrevet til nogle stykker. Intet svar. Jeg er sikkert blevet slettet, ikke interessant nok.
Vælger at skrive til nogen af dem, der i forvejen har kigget forbi. Hvis de har kigget, må der have været en eller anden form for interesse.

Heldet er åbenbart med mig. En af dem der havde kigget, som jeg skrev til har selv skrevet tilbage. Vi har haft lidt skriverier frem og tilbage og har aftalt at mødes.
JUBBI, første date i hus. Det tog faktisk kun to dage. Hvis jeg kan gå hen og lave en ny date hver anden dag, kan det her faktisk vise sig at blive rigtigt, rigtigt sjovt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar